Jag lyssnar på Ulla Gerner Wohlgemuth och drabbas av vissa insikter.

Länk till presentation av hennes avhandling.

Hun peger på, at mændene efterspørger kontakt med andre mænd, der kan fortælle om fagene. Hvad laver man på pædagoguddannelsen og på jobbet?

“Deres undren sammenholdt med de fordomme, de møder, får mig til at sige, at der må være et meget begrænset billede af, hvad den her uddannelse går ud på og giver af muligheder”, siger Ulla Gerner Wohlgemuth, som er ansat på pædagoguddannelsen i Kolding og har forsvaret sin ph.d. afhandling ved Syddansk Universitet for to uger siden. Hun fortsætter:

“Når de siger, de godt vil tale med en faguddannet mand, som er glad for sit fagvalg, og når mænd ofte kommer til infomøderne på uddannelsen, så var det jo oplagt at få nogle studerende eller færdiguddannede mænd til at stille sig op og fortælle.”

Jag gillar hennes ganska enkla inställning. Vi krånglar inte till det i onödan. Den svenska specialgrenen “att problematisera och dekonstruera maskuliniteten” känns ganska avlägsen.

Mænd vil ikke kun bidrage – også definere.

Ifølge Ulla Gerner Wohlgemuth er mændene i hendes undersøgelse enige om, at der er stærkt brug for dem. De oplever, at brugere og pårørende er meget glade for dem. Men når de netop synes, at omsorgsarbejdet er for både kvinder og mænd, så efterspørger nogle af dem også, at de får mere indflydelse på uddannelsen og jobbet:

Så här uppfattade jag hennes slutord:

Den danska kampanjsidan skiftjob är en nyttig påminnelse för alla dem som tror männen bör tillhöra en särskilt medveten grupp. Vi vet väldigt lite om vilka motiv männen har. Efter 600 intervjuer tycks det fortfarande vara en komplex fråga.

Efter att samtalat med femtio män som avbrutit sina lärarstudier är jag fortfarande famlande. Vad är det som driver oss människor.